Hos os er kærligheden altid velkommen!  Hvis I ønsker at blive viet i Sct. Matthæus Kirke, skal I først kontakte en af præsterne, så vi kan finde en dato og et tidspunkt. Dernæst skal I rekvirere en prøvelsesattest, der udstedes af kommunen (den må ikke være mere end 4 måneder gammel på vielsestidspunktet). Prøvelsesattesten tager I med på kordegnekontoret, hvor alt papirarbejdet bliver udført, og hvor I også ordner eventuelle navneændringer i forbindelse med vielsen.       

Naturligvis skal I også til en samtale med præsten, hvor vi gennemgår vielsesritualet, vælger salmer og i et hele taget snakker vielsen godt igennem.

Vielse i det fri:  Hvis I ønsker at blive viet under Guds åbne himmel på et sted, der har særlig betydning for jer, skal I ligeledes kontakte en af præsterne, så vi sammen kan tale både vielsens indhold og alt det praktiske igennem.   

Når I holder jeres vielse i Sct. Matthæus kirke, er det muligt at låne vores festlokale helt gratis og det er muligt at låne vores caféborde, hvis I ønsker at drikke et glas champagne sammen med jeres gæster udenfor kirken, inden I skal videre til fest. 

Salmer der kan synges ved vielsen:

699 - Glæderig og underfuld
700 - Jeg ved en blomst så favr og fin
701 - Huset, som Gud har bygt
702 - Alterlyset i Herrens hus
703 - Det er så yndigt at følges ad
704 - Jert hus skal I bygge
705 - Vi beder, Herre, for de to
706 - I blev skabt som mand og kvinde
494 - Kærlighed fra Gud
14 - Tænk, at livet koster livet
15 - Op, al den ting, som Gud har gjort
46 - Sorrig og glæder
402 - Den signede dag med fryd vi ser
754 - Se nu stiger solen

Der er også mange andre mulige salmer

Læs og hør salmerne her >>