Søndagens tekster kan læses på Bibelselskabets hjemmeside her >>

Hvorfor holder vi gudstjeneste om søndagen

Der står ingen steder i Det nye Testamente, at man skal holde gudstjeneste hver søndag med bibellæsning, bøn, salmesang og prædiken. Og alligevel er det gudstjenesten, hele resten af kirkens liv udspringer fra.
De første kristne - og også Jesus selv - var en del af det jødiske fællesskab, hvor man hver lørdag, på sabbatten, hvilede og gik til gudstjeneste i synagogen. Det gjorde de første kristne også. Men søndag var og er for kristne en særlig dag, fordi det var en søndag morgen, Jesus opstod fra de døde. Så hurtigt rykkede gudstjenesten fra lørdag til søndag for de kristne. Så hver søndag er en "lille opstandelsesdag". Derfor er centrum i gudstjenesten også fortællingen om Jesus og fortsættelsen af de ting, som han pålagde disciplene at føre videre, nemlig dåb og nadver.

Kan man ikke være et lige så godt menneske, selvom man ikke går i kirke?
Jo, det kan man utvivlsomt godt, for at gå i kirke har ikke noget at gøre med at være et godt menneske. Til gengæld kommer man til at mangle noget, hvis man ikke går i kirke. Man kan ikke sidde hjemme og være en del af fællesskabet, som kirken er. Man kan heller ikke sidde hjemme og tilsige sig selv syndernes forladelse, som man netop har brug for, når man med sig selv ved, at man jo ikke er 100% god hele tiden. Og man kan heller ikke velsigne sig selv.

Gudstjenesten er helt særlig. Den er ikke en forestilling, man overværer, og derfor kan den heller ikke måles på underholdningsværdien. Man er selv aktiv deltager i gudstjenesten, og derfor kan den nå ind i vores allerdybeste lag, fordi den siger os noget, vi ikke kan sige os selv.