Babygudstjenester er for de helt små og deres forældre.

Selv helt små børn kan ofte blive betaget af kirkerummet, musikken og sangen. Salmernes bløde melodilinier har sammen med orglet et positivt indvirkning på de helt små og deres sanser.  Babygudstjenesten er en fin opfølgning på eller introduktion til barnedåben.

Tril barnevognen en tur hen i kirken og vær sammen med andre småbørnsforældre om en let, kort, meget børnevenlig og anderledes gudstjeneste. Bagefter er mulighed for at sidde og hygge sig over en kop kaffe i Matthæusstuen.